Pejlemærker for pædagogisk kvalitet

Alle dagtilbud i Børne- og Ungdomsforvaltningen, skal arbejde ud fra seks pejlemærker, som bruges som et styringsredskab til, at sætte en fælles retning i kommunens daginstitutioner og skoler. 

Disse seks pejlemærker er med til at styrke den pædagogiske indsats, og i Troldpilen har vi også lavet en beskrivelse af hvordan vi arbejder med pejlemærkerne. 

De seks pejlemærker 

1. Sociale relationer  -  positiv voksenkontakt hver dag

For at kunne indgå i sociale relationer, er der en lang række af kompetencer, der skal trænes sammen med barnet. Vi træner barnet i, at kunne kommunikere, kunne vente på tur, være opmærksomme på hinanden, lære at dele og samarbejde, lære at kunne få øjenkontakt, og lære at verden ikke falder sammen, selvom der sker noget uventet, og noget føles uretfærdigt. Denne indsats kræver, at vi kan støtte barnet præcist og opmærksomt igennem det, som barnet finder udfordrende. Det vil sige én til én kontakt med en voksen, i selve læringssituationen.

Eksempler på samspil gennem leg og hvad der trænes:

  • Imitation og spejlning: En voksen og et barn sidder med nøjagtig samme legetøj
  • Struktureret turtagning: To børn og to voksne. Børnene trænes i at vente på tur og i at have fælles opmærksomhed på noget (fx et spil)
  • Købmandsleg: Vente på tur, stå i kø, kommunikere om det barnet gerne vil ”købe”, sige goddag og farvel.
  • Morgensamling: Børnene skiftes til at vælge sang: vente på tur, fælles opmærksomhed, opmærksomhed på hinanden (fx siger barnet næste barns navn, når turkufferten sendes videre)

2. Sprogindsats – muligheder gennem sprog

Vi arbejder med sprog og kommunikation på forskellige niveauer, alt efter hvad det enkelte barns behov er. Når et nyt barn starter i Troldpilen, afstemmer og afprøver vi, om barnet kan aflæse foto, eller om barnet bedre forstår, at få noget konkret i hånden. Fx øver vi at matche. Kan barnet matche billeder, eller matche konkret objekt til foto.

Vi arbejder med totalkommunikation  og kompenserende strategier. Vi søger, og anvender, det der giver mening for det enkelte barn. Tegn til tale, PECS, boardmaker, fotos, konkreter osv.

Grundlæggende er sprogstimulering, og fokus på det kommunikative, en integreret del af alle aktiviteter i løbet af barnets dag. Det sker både gennem planlagte aktiviteter, og helt spontant når barnet kommunikerer et ønske eller et behov. Vi samarbejder med ekstern talepædagog, som kommer i børnehaven én gang om ugen. Talepædagogen underviser børnene, og giver supervision til personalet omkring barnets kommunikative udvikling. 

3. Forældresamarbejde/forældrepartnerskab

Forældresamarbejde er en vigtig del af kerneydelsen i Troldpilen. Det forpligtende samarbejde, mellem Troldpilen og forældrene, foregår altid med barnets trivsel og udvikling som udgangspunkt.

Den daglige kontakt sker igennem Kbhbarn, hvor personalet skriver om barnets daglige aktiviteter , samt lægger billeder ud fra dagen. 

Der afholdes forskellige samarbejdsmøder med forældrene. Det første møde afholdes inden for 3 måneder efter, at barnet er begyndt, hvor bl.a. opstartsperioden bliver drøftet. 

Derudover holder vi statusmøde en gang om året, med en efterfølgende skriftlig statusnotat. På disse møder deltager forældre, to personaler fra stuen, og fysioterapeuten. Her bliver der sat mål for barnets udvikling, og bekymringer, ideer, tanker m.m. kan drøftes med personalet. 

Før barnets skolestart afholdes der et skolemøde, hvor en psykolog fra Børnecenter København deltager sammen med forældrene, primærpædagog, fysioterapeut/ ergoterapeut og talepædagog. Her fremlægges relevant viden og materiale fra de forskellige faggrupper for, at psykologen kan vejlede om mulige skoletilbud.

Forældresamarbejdet foregår også via forældrerådet. Rådet består af tre til fem forældrerepræsentanter og to personalerepræsentanter. Desuden er den pædagogiske leder et fast medlem – dog uden stemmeret.

I løbet af et år holder vi 2 forældremøder, 2 forældrekaffearrangementer, sommerfest og julefest. Der kan også inviteres til foredrag i hele Klyngen.

Vi har, ved behov, tolkebistand til alle familier med anden etnisk baggrund end dansk. For således, at få det bedst mulige samarbejde med familierne.

4. Inklusion og fællesskab

Størstedelen af dagligdagen i Troldpilen er bygget op omkring inklusion og fællesskab. Pædagogikken tager udgangspunkt i, at styrke børnenes sociale kompetencer, og herunder øge deres muligheder for, at indgå i forskellige sociale sammenhænge. Målet er inklusion, men samtidig skal vi give barnet mulighed for at trække sig, når det ind imellem ikke kan rumme fællesskabet.

Hverdagen er tilrettelagt med aktiviteter, således at børnene øver sig i, at deltage i gruppesammenhænge, såsom morgensamling, rytmik, turtagning, mv. Vi oplever det som en styrke, at børnene kan spejle sig i hinanden, og udvikle sig ved, at få mere ansvar i det sociale samspil. De børn som har svært ved at være i en større gruppe, tager vi hensyn til i dagligdagen. De får fx tid alene sammen med en voksen, de spiser i en mindre gruppe og der bliver arbejdet trinvis med, at udfordre barnet til at deltage i gruppen. 

Vi udfordrer de børn som kan rumme det, til at indgå i større sociale sammenhænge gennem de traditioner vi har i huset fx ved idrætsdagen i klyngen, fastelavn, sommerfest og julefest. Her deltager børnene i det omfang, de magter det. På ture ud af huset forsøger vi ligeledes at gøre børnene parate til, at færdes som en inkluderet del af samfundet.

5. Sammenhæng – også i overgange

Når vi modtager børn i Troldpilen, lægger vi stor vægt på en god overlevering. Hvis barnet kommer fra en anden institution, tilstræber vi at aflægge dem et besøg. Eller også inviterer vi barnet og primærpædagog/ støttepædagog på besøg hos os. 

Vi indleder et samarbejde med, at sikre os, at både barnet og forældrene føler sig trygge. Rent praktisk aftaler vi hvordan indkøringen skal foregå, og laver en individuel plan herfor. Vi møder ofte forældrene i en sårbar situation, og vi er meget optaget af at tage ansvaret for, at overgangen bliver så smidig som muligt.

Når børnene skal videre i skole, får vi besøg af en lærer og en pædagog fra skolen, som dels observerer barnet, og dels taler med barnets primærpædagog. Primærpædagogen udarbejder også et skolemateriale, som beskriver barnet med ord og billeder; Hvad kan jeg lide/ ikke lide, hvad hjælper mig, når jeg bliver sur, jeg er vant til at bruge time-timer, mv. Bogen sendes med barnet i skole, og det er intentionen, at det dermed er nemmere for de nye voksne, at gøre overgangen fra børnehave til skole lettere for barnet. 

6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

I Troldpilen udarbejder vi handleplaner for det enkelte barn. De består af en skabelon, som sikrer, at der laves fokuspunkter for hvert enkelt barn. Hver stue har udarbejdet et årshjul, hvor børnenes fokuspunkter løbende bliver justeret i forhold til deres udvikling. 

Det er hensigten at stuemøder og personalemøder, kan give rum for sparring og refleksion, i forhold til den pædagogiske praksis og det tværfaglige samarbejde. Der er også mulighed for ekstern supervision igennem Børnecenter København.